Vejen Kommune: Socialpsykiatrien i Vejen Kommune har fejret 25 års jubilæum. Dagen blev markeret i selskab med borgere tilknyttet Socialpsykiatrien. Også borgmester Egon Fræhr, udvalgsformanden for Social og ældre Bodil Staal samt mange samarbejdspartnere bredt repræsenteret i Vejen Kommune og personalet fra Socialpsykiatrien deltog.
Det blev til en festlig og munter time med taler og sang. Fælles for alle indslagene var, at vi kunne lykkes med kerneopgaven for Socialpsykiatrien, at støtte borgerne i at mestre deres eget liv med deres psykiske sårbarhed. Når vi, borgere og medarbejdere i Vejen Kommune, samarbejder med hinanden og løfter i flok, så lykkes tingene.
- En kæmpe tak fra os i Socialpsykiatrien til alle der deltog på dagen. Vi glæder os meget til de næste mange år, hvor vi skal blive endnu bedre til at samarbejde og lykkes om at støtte borgerne i deres vej tilbage til at mestre eget liv igen, lyder det fra Charline Borgen Amdisen Bossen, der er leder af Socialpsykiatrisk Center.